Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Marts 2002


Biblioteksafgift: Løfter og aftaler


VK-regeringens forslag om nedskæring af biblioteksafgiften med 25,5 mio kr anfægtes juridisk. Vi har set på løfter og aftaler om bibliotekspengene

Husker du sommeren 1998? Det var varmt - i hvert fald, hvis man tænker på avisernes debat om biblioteksafgiften. Debatten startede med forfatteren Ib Michaels stærke protest mod et forslag til nedregulering af bibliotekspenge til de forfattere, som fik mest. Debatten endte i en fælles forståelse mellem de to forfatterforeninger og kulturministeren, så ministeren fremsatte et forslag til ny biblioteksafgiftslov, som i forvejen var accepteret af de to foreninger.

Daværende SR-regering fremsatte forslaget oktober 1998. I bemærkningerne til lovforslaget står:
På den nævnte baggrund finder Kulturministeriet, at der er grundlag for at foreslå, at der afsættes øgede midler til den almindelige biblioteksafgift, således at der i hvert af årene 2001 og 2002 tilføres yderligere 3 mio. kr.
Venstres ordfører, Kim Andersen, sagde under Folketingets 1. behandling:
Vi er en smule skeptiske over for bemærkningerne i lovforslaget, for så vidt angår finansieringen i år 2001 og år 2002, men det er jo ikke det, vi tager stilling til med lovforslaget. Man kan argumentere for de økonomiske overvejelser, men det er rettelig en diskussion, der hører hjemme et andet sted, og dertil vil vi så overlade den, men tilsige selve lovforslaget en hurtig, positiv og velvillig behandling under udvalgsarbejdet.
Daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen sagde:
Jeg håber, at meldingerne fra hr. Kim Andersen også betyder, at man vil have venlige ord tilovers for de økonomiske aspekter af det her lovforslag. Jeg er godt klar over, at de forhandlinger føres andetsteds i huset, men jeg håber meget, at også partiet Venstre vil være positive i de forhandlinger, der for øjeblikket er i gang. Til hr. Ole Sohn: Jeg er meget enig i, at det er vigtigt, at vi nu får taget stilling til økonomien. Jeg tror, at vi skal arbejde alt det, vi overhovedet kan, for at sikre ro omkring biblioteksafgiften. Det betyder, at jeg synes, det er en god idé, at vi prøver at lave en 4-årig aftale for, hvordan økonomien skal se ud for biblioteksafgiften, sådan at forfatterne og andre, som får del i biblioteksafgiften, ved, hvad de har at regne med.
I folketingssalen udtrykkes således enighed om, at merbevillingen på 3 mio i 2001 og yderligere 3 mio i 2002 skal forhandles i finanslovssammenhæng.

Striden om skønlitteraturen

I udvalgsbehandlingen udtalte et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget):
at biblioteksafgiften er en kulturstøtteordning, og at de begrænsede midler derfor bør anvendes med særlig vægt på at fremme dansk sprog og kultur. Mindretallet er af den opfattelse, at vægtningen for skønlitterære værker bør øges med mere end den ændring på 0,35 point pr. side, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kulturministeren vil foretage.
Når kulturministeren fremsætter forslag om, at en øget andel af bibliotekspengene skal tilfalde de skønlitterære forfattere, er dette således helt i tråd med VK-partiernes tidligere markerede politik.

Finanslov for 1999

Lovens økonomiske konsekvenser skulle udmøntes i finansloven for 1999. SR-regeringens finanslovsforslag for 1999 angiver disse udgifter til biblioteksloven:
år 1999 2000 2001 2002
mio 139,4 139,4 145,6 145,6
Som konsekvens af diskussionen mellem daværende kulturminister og forfatterforeningerne, stiller regeringen et ændringsforslag til finansloven. (Det oprindelige forslag til finanslov fremsættes i august, mens diskussionen med forfatterne foregår). Ændringsforslaget indebærer, at der i den vedtagne finanslov for 1999 står:
år 1999 2000 2001 2002
mio 148,6 148,6 151,6 154,6
Foruden en stigning for 1999 er bevillingen til den almindelige biblioteksafgift i 2001 forøget med 3 mio. kr. og i 2002 med yderligere 3 mio. kr. VK-partierne krævede ikke afstemning om dette punkt. Dette fortolker den daværende regering, som at VK og SR var enige om de fremtidige udgifter til bibliotekafgifter.

Derfor betragter SR-partierne VK-regeringens forslag til nedskæringer i biblioteksafgiften for aftalebrud. VK har iøvrigt bestræbt sig på at overholde flerårige aftaler indgået under SR-regeringen. I det politiske aftalesprog er det ligegyldigt om der ligger en formel skriftlig aftale eller om man blot er enedes om afstemningsformen.

Den specifikke vanskelighed for udenforstående i fortolkning af aftalen er, at man i sig selv ikke kan læse noget af ændringsforslagets overslagsår. Afstemninger om finansloven handler altid om det konkrete år - ikke om de efterfølgende overslagsår - det betragtes blot som en indikation eller hensigtserklæring.

Ingen andre end de direkte involverede kan vurdere i hvilket omfang, der er tale om aftalebrud. Tilgængelige dokumenter giver ikke grundlag for at hævde, at der er tale om aftalebrud.

Direkte adspurgt oplyser nuværende kulturminister Brian Mikkelsen til Søndag Aften, at K ikke på noget tidspunkt var i drøftelse med daværende regering om biblioteksafgiften.

Der skal mindst to parter til en aftale. Der er ikke nogen dokumentation for at en sådan aftale foreligger.

Et løfte uden basis

I maj 1999 sender daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen et brev til samtlige modtagere af biblioteksafgift. Her står:
Endelig er det værd at pege på, at aftalen om finansloven for 1999 betyder, at forfatterne kan regne med, at den samlede bevilling til biblioteksafgift i de kommende år ikke rammes af nedskæringer. Derimod forøges bevillingen i 2001 med 3 mio. kr. og i 2002 med yderligere 3 mio. kr.
For modtagerne af dette brev kan der ikke være tvivl: den samlede pulje bliver ikke skåret, den bliver tværtimod forøget. Kulturministerens løfte er brudt. Forfatterne har således en god sag mod Kulturministeriet.

Daværende kulturminister afgav dette løfte ud fra aftalen om finansloven for 1999. Hvis denne aftale - som hævdet af VK-regeringen - udelukkende handlede om 1999, har daværende kulturministers løfte til forfatterne ikke haft politisk substans.

Diskussionen giver i hvert fald ikke tvivl om, at daværende kulturminister mente at løftet havde opbakning fra VK-partierne.

Juridisk set har forfatterne et berettiget krav om ingen nedskæringer. Det er dokumenteret gennem daværende kulturministers brev. Men der er ikke nogen dokumentation for, at der har været en sådan flerårig aftale. Så alle juridiske besværgelser vil højst kunne føre til kulturministerens afgang - altså den forhenværende kulturministers.

Læs også:
Bundgrænse for biblioteksafgift
Forfattere med lommesmerter
Biblioteksafgiften - grundlaget
Biblioteksafgift til masserne
Anakronistisk afgift
En check på 25 kroner
Ikke kun bøger
Lov uden formål

Søndag Aften 03/2002

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.